ARKIV

♥

ARKIV ♥

På denne side finder du en liste over tidligere forelæsninger, samt tilhørende litteratur.

F22

  • Forelæsningen tager afsæt i spørgsmålene: Hvordan bliver arbejdsløse ledt og leder sig selv i den danske velfærdsstat? Som arbejdsløs modtager man penge af staten, men hvad er den (affektive) pris og hvilke valutaer betaler man tilbage med? Hvilken betydning har det for, hvordan man oplever og relaterer til sig selv?

  • Forelæsningens omdrejningspunkt vil være et kritisk, psykologisk blik på socialpsykiatriens mulighedsrum, udviklingsimperativer og det svære, men nødvendige fællesskab. Hvordan kan man arbejde med en gruppe af mennesker, der på mange måder står på kanten af samfundet og for hvem vejene ’frem’ kan være svære at få øje på eller greb om, og hvad er egentlig formålet med arbejdet? Og er recoverytilgangen mon svaret på det hele? Forelæsningen forankres teoretisk i virksomhedsteori, kritisk psykologi og økologisk psykologi og kobler egne praksiserfaringer samt forskning.

    Se litteraturliste

  • Forelæsningens omdrejningspunkt vil være et kritisk, psykologisk blik på socialpsykiatriens mulighedsrum, udviklingsimperativer og det svære, men nødvendige fællesskab. Hvordan kan man arbejde med en gruppe af mennesker, der på mange måder står på kanten af samfundet og for hvem vejene ’frem’ kan være svære at få øje på eller greb om, og hvad er egentlig formålet med arbejdet? Og er recoverytilgangen mon svaret på det hele? Forelæsningen forankres teoretisk i virksomhedsteori, kritisk psykologi og økologisk psykologi og kobler egne praksiserfaringer samt forskning.

  • Da vi bad om en beskrivelse af forelæsningens indhold, fik vi følgende:

    Jaan: "Jakob - you ask me provocative questions, I give even more provocative answers"

    Jakob: "Of course provocative questions, since they are the only kind of question which makes you react - and even more important makes the audience listen"

E22

  • Vores samfund befinder sig i en historisk krise, der berører hele vores produktions- og livsmåde. En omstilling i retning af bæredygtighed er nødvendig, men kan kun ske ved at borgerne tager større ansvar for de fælles anliggender, en udvidelse af demokratiet. Praktiske initiativer og omlægninger må gå hånd i hånd med læreprocesser, hvor vi fornyr vores måde at tænke på og vores måde at omgås hinanden på. En selvbesindelse i forhold til politik, arbejde, uddannelse, hverdagsliv. Der må skabes alternativer til neoliberalismens optimeringsstrategier og historieløshed. Med udgangspunkt i mine erfaringer med aktionsforskning og universitets- og voksenuddannelse vil jeg i mit oplæg især beskæftige mig med omstillingens subjektive sider. Hvad skal man som borger i dag vide og kunne, hvordan kan man lære det?

  • ”Wer sind wir? Wo kommen wir her? Wohin gehen wir?” (Bloch)

    ”Traditionen fra alle døde slægtled hviler som en mare på de levendes hjerne” (Marx)

    ”Nothing is more other wordily than the assumption that the world as we know it is here to stay” (Eagleton)

    Dagens psykologi handler i høj grad om nu’et – om det nærværende, manifeste og evidente. I kontrast hertil, handler dagens forelæsning om det for- og fremtidige. Sorgen illustrerer, hvordan liv og samfund er uløseligt forbundet med dem, der har været her før os. Håbet indikerer, at vi lever i en af alle mulige verdener, og at det hele, sådan set, kunne være anderledes. I spændingsfeltet mellem sorg og håb, død og liv, nødvendighed og mulighed, fortid og fremtid, udspiller sig det drama vi kalder menneskeligt liv. Det er dette, psykologien burde handle om.

  • Forelæsningen er et tankeeksperiment og et foreløbigt argument om en PPR-praksis, der trækker på SUI-viden. Som I ved, er mistrivslen blandt børn og unge stor. Skoler, dagtilbud og PPR kan ikke rigtigt følge med. Men spørgsmålet er også: Kan vi gribe PPR-arbejdet an på andre måder? Kan vi trække på andre ressourcer?

    Hvordan kunne en PPR-indsats inspireret af Community Psykologi se ud? Kan vi forestille os ”PPR i Kvarteret”?

    Det er opbrudstid (for bl.a. Psykiatrien og PPR) – men hvad ønsker vi os?

  • Hvordan er det muligt at undersøge processer af tilblivelse som knytter sig til racialisering og hvidhed? Der er ofte tale om subtile processer, som nok er affektive og kropsligt mærkbare men også svære at italesætte og rationalisere.

    Denne forelæsning, tager udgangspunkt i den postpsykologiske pointe om, at mennesker altid allerede er forbundne på tværs af tid og sted. Ligesom racialisering som en magtakse blandt andre altid er vævet ind i de måder, mennesker bliver til på, og de virkeligheder som erfares, bliver synlige og virkelige for os. For at understrege den pointe er dagens forelæser også mere end een.

    Vi ser på, hvordan metoden erindringsarbejde og begrebet om animacitet kan åbne op for undersøgelser af racialiserede tilblivelser, som strækker sig over tid, sted og rum, og dermed kan nuancere vores analytiske forståelser af psykologiske fænomener, som har at gøre med diversitet, inklusion og forskellighed.

  • Når man forsker med teoretiske perspektiver, der vægter analyser af komplekse sociale og subjektive tilblivelsesprocesser, og når man samtidig arbejder med vanskelige og provokerende problemstillinger som mobning og seksualiseret digital billeddeling - så løber man hurtigt ind i interessante etiske dilemmaer. For hvad gør man, når den begrebslige informering fordrer en analytisk ikke-dømmende tilgang, og man samtidig møder ønsker om afgørelse, dom og handling hos forskningens aftagere? I denne forelæsning fortæller Dorte Marie Søndergaard noget om, hvordan man kan forstå mobbepraksisser og seksualiseret billeddeling blandt unge i et socio-materielt kompleksitetsengageret perspektiv, med opfordring til refleksion over nogle af de etiske dilemmaer, der kan opstå undervejs i denne type forskning.

    Se litteratur

  • I forelæsningen anlægges et tværkontekstuelt perspektiv på børns hverdagsliv. Det indebærer at forstå børns udvikling knyttet til deres muligheder for at deltage i og bidrage til fællesskaber på tværs af forskellige livssammenhænge. Med dette afsæt diskuteres hvordan viden fra det ‘almene hverdagsliv’ er betydningsfuldt i forhold til at arbejde (forebyggende) med børn i vanskeligheder.

F23

  • Formålet med oplægget er at skabe interesse for udviklingspsykologi og barndom, med særligt fokus på den kulturhistoriske forskningstilgang, som en måde at forene disse to tilgange til studiet af børn. Udviklingspsykologi er ofte blevet karakteriseret historisk som studiet af 'det almene barn', med fokus på at udvikle en model, der kan bruges til at evaluere individuelle børn og deres skiftende forhold til samfundet, efterhånden som de vokser op. Barndomsstudier har fokuseret på studiet af børn forankret i historisk tid og omgivelser; sådanne tilgange findes mere almindeligt inden for antropologiske og sociologiske traditioner, især dem, der fokuserer på situeret og lokaliseret praksis med børn. En kulturhistoriske tilgang søger at forene de generelle principper for udvikling i forhold til historisk tid og sted, samt give en tilgang til analyse af praksis med fokus på børn og deres livsverden – den interaktive observationsmetode. En centralinteresse er hvordan integrerer man et børneperspektiv med udforskning af børn set i et samfunds og institutionelt perspektiv?

  • En bredere psykologi, en kritisk psykologi, og en psykologi hvis teori og praksis er funderet i menneskers samfundsmæssige liv er hovedtemaerne i Ole Dreiers snart 50 år lange beskæftigelse med faget. I sin forelæsning, som vil både være historisk, studiepolitisk og fagkritisk, præsenterer Dreier nogle af sine vigtigste fund, begreber, inspirationskilder og ikke mindst en kritik af psykologiske metoder og begreber, som overser vigtige kendetegn ved menneskets psyke og ved studiet af og arbejdet med konkrete mennesker.

  • The lecture focuses on family life in the globalized world. In the European context, including the academic settings, globalization, and current global upheavals entail encounters with diverse family life. I combine the major aspects of a developmental psychological perspective, such as temporal phases and transformations, with ethical considerations, for studying family life beyond ethno/eurocentric beliefs. An empirical study in Denmark dealing with ethnically mixed marriages and parenting (Singla, 2015) illustrates the theoretical concepts. Additionally, possibilities for future academic collaboration in the field are taken up.

  • Jo Krøjers forelæsning præsenterer en tværvidenskabelig forskning, der giver indsigt i, hvordan moral og tillid kan forstås som konkrete, sociale praksisser. Med afsæt i et empirisk studie af sundhedsprofessionelles arbejde og relationer til borgerne, undersøger og diskuterer forelæsningen tillid som en relationel praksis, der involverer borgernes kroppe og kropslige praksisser som et moralsk anliggende. Det lægger op til diskussion af, hvordan man kan arbejde empirisk og analytisk med at integrere kroppe i socialvidenskabelig forskning.

  • De vestlige samfunds udvikling væves af en række forskelligartede samvirkende forhold: Gradvise skift fra religiøse til videnskabelige verdensbilleder; ledelsesmæssige skift fra hårde til bløde magtformer, samt diverse kampe mellem forskelligartede hensyn til fx demokrati og konkurrenceevne; social mobilitet og effektivitet. Udviklingen fra det såkaldt før-moderne til sen-moderne er en fortælling også om nye samfundsmæssige magt- og socialitetsformer. Det er en fortælling, der i høj grad også bæres og fortælles af psykologien. En af grundene hertil er, at der er tale om en udvikling, hvor samfundsmæssige magtforhold på én gang bliver mere strukturelle og allestedsnærværende, men samtidig mere psykologiske og subjektivitets-funderede. Psykologiens historie vidner om dette. Den demonstrerer en synlig forbindelse mellem, på den ene side, skiftende politiske og ledelsesmæssige forestillinger om 'den ideelle medarbejder' eller "mønster-borger", og på den anden side, skiftende psykologiske forståelseshorisonter. Således ses konturerne til en forbindelse mellem psykologi og magt.

  • Psykologien burde kunne sidde ved højbordet side om side med fysikken men er dårligt nok at finde i videnskabernes spisesal. Med reference til den nylige konflikt på psykologi og gennem en række korte historier - filosofien, psykologiens, instituttets og sin egen - hvor splittet mellem ånd og natur er det gennemgående tema, fortæller Niels Engelsted, hvordan psykologien blev til Askepot. Ud fra sit eget arbejde peger han også på vejen ud af denne selvforskyldte krise.

E23

  • Hvilken rolle spiller negativisme og negation for vores selvopfattelse og vores mulighed for at stå for noget? Hvordan skal vi kæmpe og yde samfunds- og institutionskritik med negationstænkningen hængende over hovedet? Hvordan skal vi værdsætte eget arbejde når udgangspunktet er selvkorrektion og negativ selvomtale? Den moderne kritiker fornægter det etablerede. Men hvad skal der vokse ud af kritikken; hvad står kritikeren for?

    Med udgangspunkt i bogen Den Negative opbyggelighed vil professor i videnskabsteori Frederik Stjernfelt tegne et billede af negationstænkningens udvikling i senere tid og dens vidtrækkende konsekvenser. Forelæsningen leverer ingen klare svar men ligger op til kritisk refleksion over det kontrære, hvilket samfund der kan bygges på dets grundlag og måske vigtigst hvordan ’kritik’ farves.

  • Det er ikke altid let at opfange situationer, hvor diskrimination opstår, eller hvor man selv enten skaber eller medvirker i situationer, der opleves som diskrimination af andre. Selvom de fleste nok tror, at de hverken tænker eller handler racistisk eller diskriminerende, sker det, at mange alligevel ’kommer til’ det på et eller andet tidspunkt. Dette kan være en særlig udfordring for mange, der selv mener, at de hverken selv er eller handler racistisk. Det kan også være en udfordring i hverdagen for racialiserede danskere, der ikke har sprog for eller erfaringsgrundlag til at kunne omtale, adressere eller anfægte oplevet diskrimination. Ofte har vi (alle) brug for information (og måske hjælp og begreber) for at kunne identificere, italesætte og håndtere det. I denne forelæsning dykkes der ned i velmenende og mikrodiskrimination med særlig interesse i, hvordan diskrimination bliver skjult i hverdagsinteraktioner og -normer, og hvordan en manglende bevidsthed kan være med til at reproducere og opretholde bestemte stereotyper.

  • Forelæsningen vil starte med kulturhistorisk og eksistensfænomenologisk inspirerede teoretiseringer om uvished og håb ved sygdom og tab af forældre. Disse genkender fx håb som relationel praksis i familier ramt af sygdom. De rejser også spørgsmål som: Hvad håber håbet på?

    Forelæsningen vil udfolde, hvordan sygdom og dødsfald resulterer i forandringer i de unges sociale udviklingssituation, der har kaskadeeffekter ind i deres samlede liv og fremadrettede relationer. Sorgen er på den måde en uafsluttet proces af konstante tilpasninger til tabet og kampen med at skabe nye scenarier at tro på og finde sig selv på ny.

    Sidste del af forelæsningen lægger op til diskussion og trækker centrale indsigter fra sorg og sygdomsforskningen ind i et nyt projekt, der undersøger verdensomsorg som pædagogisk tilgang til klima- og biodiversitetskrisen. Hvori består forskellene og lighederne mellem de håb og angstscenarier, der præger de to eksistentielle tabssituationer? Hvor i består forskelle og ligheder i uvisheden om verden som vi (ikke længere) kender?

  • På baggrund af omfattende forskning i den manglende bæredygtighed på offentlige arbejdspladser beskriver dette oplæg, hvordan kroniske tilstande af urealistiske forventninger forplanter sig ud i arbejdsmiljøet og videre ind i vantrivsel hos både velfærdsarbejdere og -modtagere.

    Alle led i systemet oplever et vedvarende og stigende misforhold mellem krav og ressourcer, samtidig med at der ikke findes et legitimt og meningsfuldt sprog til at tale om dette i. I stedet er alle henvist til at lege, at umulige ting kan lade sig gøre. Denne manglende spejling af ens virkelighed sætter sig som enten skyld, krænkelse, afmagt, udmattelse eller kynisme, hvilket truer både den enkeltes og systemets sammenhængskraft.

    Oplægget tilbyder et skarpt og konfronterende snit ind i disse dysfunktioner, bl.a. gennem en parallel til boligboblen under finanskrisen, hvor giftig spekulation i gæld blev almindelig hverdagspraksis for alle led i systemet. I min analyse hævder jeg, at noget tilsvarende foregår i vores styring af den offentlige sektor. Det kræver meget omfattende og radikale kulturændringer hos samtlige involverede, hvis ikke disse overbudslogikker skal genindsætte sig selv igen og igen, når vi konfronteres med - og gerne vil flygte fra - overoptimismens mere og mere uoverskuelige konsekvenser.

  • Vores tanker og kreative idéer er blevet guld værd på verdens børser. Inden for vidensøkonomien bliver immaterielle ’størrelser’ som viden, tænkning og kreativitet gjort til varer. Foredraget sætter skarpt på de modsætninger, der viser sig i samfundet, og de modstandsformer, der muliggøres, når der økonomiseres med noget principielt ikke-økonomisk, menneskeligt og socialt.

    Er det muligt at undgå selvtingsligørelse og -vareliggørelse i det moderne arbejds- og hverdagsliv?

F24

  • Birgitte Rahbek vil gennem forelæsningen give et nuanceret og anti-etnocentrisk perspektiv på konflikten i Palæstina og Israel. Med sprogpsykologien som afsæt skal vi tale om anerkendelse af den andens smerte, om forskellen på modersmål og andetsprog og hvilke konsekvenser vi må forholde os til ved de menneskebilleder sproget konstruerer.

    Birgitte Rahbek er uddannet kultursociolog, psykoterapeut, mellemøstspecialist og konfliktmægler.

  • Forelæsningen vil give en kritisk indfaldsvinkel til begrebet: "Den sociale arv". Det gøres med afsæt i den svenske psykiater Gustav Jonsson, som i 1967 lancerede sin doktordisputats og siden i en meget populær bog: ”Den sociale arv – Kan den brydes” en teori om social arv, som desværre har opnået popularitet i både i socialt arbejde og social forskning.

    Forelæsningen vil videre udfolde, hvordan teorien om den social arv er upræcis og ikke kan underbygges empirisk. Undersøgelser viser ganske vist, at der er overhyppighed af problemer hos børn og unge, der er opvokset i familier med alvorlige problemer, og undersøgelserne tages til indtægt for, at de beviser den sociale arv. Men en nærmere analyse af data fra de samme undersøgelser viser, at langt hovedparten af disse børn ikke pådrager sig problemer. Teorien om social arv af fx omsorgssvigt sandsynliggøres også af nogle psykologiske teorier, som dermed understøtter myten. Fokusering på forældrene som forklaring på børnenes problemer skaber bias i undersøgelsen og behandlingen af børn og unge. Børn stigmatiseres som potentielle sociale tabere og forældre som uansvarlige. Fokuseringen kan føre til forfejlet forebyggelsespolitik, fordi der selektivt sættes ind med kontrol over for familier, hvor forældrene har problemer, En diskriminerende og stigmatiserende opsporing af børn og unge kan blive resultatet. Når ”opvækst i et ghettokvarter” og ”modtagelse af kontanthjælp” bruges som forklaring på sociale problemer, opstår samme skadelige form for bias i socialt arbejde.

    Morten Ejrnæs er lektor emeritus i teorier om sociale problemer ved Aalborg Universitet og undersøger for øjeblikket forskellige former bias i socialrådgiveres vurderinger af risiko.

  • Forelæsningen vil præsentere for, hvordan psykiatrien ofte beskrives som det mest omstridte felt inden for sundhedsvidenskaberne. Grundlagsdiskussioner om hvad psykiske lidelser er, og hvordan de skal forstås, har altid karakteriseret både forskning og praksis i psykiatrien - men er blevet tiltagende tydelige igennem de sidste par årtier, som afspejlet i den offentlige debat. I oplægget tager hun udgangspunkt i sin forskning om hvordan sygdomsbegreber og patientidentiteter forhandles i møder mellem patienter og professionelle i psykiatrien. Hun vil også trække tråde til nogle af de nyere forskningsmæssige udviklinger og diskussioner om psykisk lidelse og psykiatri, som udspiller sig internationalt.

    Agnes Ringer er ph.d. fra Roskilde Universitet, hvor hun har undersøgt, hvordan det er at være patient i det psykiatriske system. Hun er i dag bl.a. ekstern lektor på RUC.

  • orelæsningen vil tage udgangspunkt i det, som Judy Gammelgaard kalder bevidsthedens selvtilstrækkelighed. Med bevidsthedens selvtilstrækkelighed henvises der til, at en sådan selvtilstrækkelighed gør bevidstheden til den ultimative sandhed. Dette indebærer risikoen for, at vi udvikler et tunnelsyn og dermed overser den mangfoldighed, der ligger i vores fag som favner både det sociale, det kulturelle og det sjælelige eller humane.

    Judy Gammelgaard vil indlede med at beskrive de bekymringer, hun i stigende grad fik på sine seneste år som ansat på Universitetet og ikke mindst indenfor sit eget fag: psykologien. Hendes bekymringer angik de krav – ofte meget snævre krav, der blev stillet til forskningen og til formidling af denne forskning i anerkendte tidsskrifter. Hun vil gøre det med et kritisk blik på den drejning, der er sket fra den frie forskning til en bunden forskning, hvor evidens, empiri og en forskning hvor økonomiske rationaler trænger ind i og bliver bestemmende for det, der anerkendes som forskning i en sådan grad, at hun spørger sig selv hvorfor Universitetet og forskningen ikke har kunnet modsætte sig denne tendens. Hun foreslår, at vi indarbejder en kritisk holdning til os selv, og det arbejde, vi er sat til at udføre - og her i højere grad giver plads til det, vi forstår som humanistisk forskning.

    Judy Gammelgaard er psykoanalytiker og professor emerita fra Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Her ledede hun bl.a. Center for Psykoanalyse. Psykoanalysen prægede hendes faglige interesse og forskningsfelt undertiden for hendes virke på Københavns Universitet. Hun har bidraget med toneangivende forskning og været kritisk analyserende indenfor det psykoanalytiske felt - og fortsætter som professor emeritus med at være talerør for psykoanalysen og sætte sit vigtige præg på psykologien i dag.

E24

  • I forelæsningen ”Fra Outsiders til Crip theory” zoomer Olivia Dahl ind på, hvordan handicapdiskurser påvirker synet på, behandlingen af og mulighederne for mennesker med handicap. Hun guider tilhørerne gennem teoretiske, historiske og samtidige opfattelser af handicap og præsenterer Crip-theory; et omdiskuteret teoretisk begreb, der åbner mulighed for at forstå handicap som en positiv identitetsform, der bringer værdi til verden.

    Kort sagt undersøger CRIP-teori, hvordan den neoliberale kapitalisme (det dominerende økonomiske og kulturelle system drevet af markedskræfter) har skabt særlige marginaliserede seksuelle og kropslige identiteter. CRIP-teorien stiller sig kritisk overfor denne marginalisering, og har afsæt i queer- og kritisk-handicap teori.

    Olivia Dahl er ph.d.-stipendiant ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet. Hun forsker bl.a. i det gode liv i relation til hverdagslivet hos personer med funktionsvariationer og handicap. Hendes forskningsinteresser omfatter disability studies, herunder crip-studies, kvalitative metoder, kritisk og poststrukturalistisk teori. Hun har startet en skriveskole og fællesskab med Caspar Eric kaldet "Skolen for Crip Poesi", hvor hun undersøger, hvad der sker, når mennesker i marginaliserede positioner kollektivt skriver poesi om tilværelsen.

  • Charlotte Grum vil reflektere over, hvordan verden kalder på modige og ydmyge tilgange til at forstå og forandre relationer på tværs af arter og kategorier.
    Det kræver transdisciplinære tilgange til, hvordan fx subjektivitet med fordel kan forstås og undersøges som altid ’mere end humant’, som et flerartsligt fænomen. Med eksempler fra min egen kunstneriske praksis (fx Becoming Sheep), vil jeg invitere jer til at tænke over jeres egne grænse- og kategorioverskridende praksisser – hvordan vi sammen og hver for sig kan udfordre og udforske psykologisk videnskabelse i den antropocæne tidsalder. At bevæge sig kropsligt i og med det indviklede stof (matter) skaber såvel unikke erfaringer som forskydninger i sociale ordener.
    På den måde har socialpsykologi og performativ praksis en del tilfælles. Produktion af magt, afmagt og gensidig sårbarhed er uundgåelig, men skaber også værdifulde indsigter i fælles og forskellige planetære eksistensbetingelser. Forelæsningen vil introducere til feministiske nymaterialistiske teorier om dyr-menneske forholdet samt til postkvalitative procesmetodologier.

    Charlotte Grum er ekstern lektor på RUC. Udover det er hun installationskunstner og socialpsykolog. Hun udforsker forholdet mellem krop, subjektivitet og materialitet i performative situationer i det offentlige rum. Derfor passer hendes forelæsning perfekt ind på kulturnatten.
    Læs mere om hendes projekt her: https://www.charlottegrum.dk

  • Ahrong og Maria Louise vil bl.a. undersøge: Hvad gør noget uegnet for børn, og hvilke konsekvenser har det, når børn afkobles fra ”de voksnes verden”? Dette er centrale spørgsmål, som vi vil udforske i denne forelæsning.

    Eksempelvis, repræsenterer begrebet "børnevenlighed" ofte en måde at beskytte børn på, men det kan virke paradoksalt og undertrykkende: mens det søger at beskytte børns uskyld, kan det samtidig skabe social ulighed og ignorere børns faktiske erfaringer, hvilket medfører, at børn ofte ikke beskyttes tilstrækkeligt eller lige.

    Vi vil tage udgangspunkt i et nyere forskningsperspektiv kaldet "childism", som udfordrer voksne-centrede antagelser og sætter fokus på, hvordan børn systematisk marginaliseres i samfundet. Childism er en parallel til feministiske og antiracistiske perspektiver og adresserer, hvordan historiske forestillinger om børn bygger på idéer om mangel og svaghed. Målet er at dekonstruere og rekonstruere disse forestillinger for at skabe en mere inkluderende forståelse af børn og deres rolle i samfundet. I denne forelæsning vil vi undersøge, hvordan et childistisk perspektiv kan ændre vores tilgang til pædagogik, psykologi og samfundets strukturer og normer.

  • I forelæsningen vil Gerd tage afsæt i det arbejde, hun lavede for en del år siden med bogen ’Psykologiens videnskabsteori’, hvori hun placerede psykologien i spændingsfeltet mellem natur-, human- og samfundsvidenskab. Arbejdet gav blandt andet en bevidsthed om, at forskellige tilgange til den menneskelige psyke ikke bare er forskellige metoder, men også kan bidrage med forskellige former for viden om mennesket og at alle tilgange har deres muligheder og begrænsninger.
    Gerd vil i hendes oplæg diskutere, hvilke konsekvenser det har ontologisk og epistemologisk, hvis psykologien ikke inddrager alle tre aspekter. Med andre ord en diskussion af, hvor psykologien er på vej hen, og hvilke betydninger på et individuelt og samfundsmæssigt plan, psykologiens udvikling kan have, samt hvordan dette er filtret ind i ideologi, menneskesyn og nyttetænkning.

    Gerd Christensen er lektor og uddannelsesleder under sektion for Pædagogik på KU. Gerds forskningsfaglige profil ligger i spændingsfeltet mellem pædagogik, filosofi og psykologi, og hun har igennem nu en del år arbejdet med videnskabsteori og metodologi inden for humaniora og samfundsvidenskab. Hun har bl.a. skrevet en grundbog i videnskabsteori med titlen: "Psykologiens videnskabsteori: en introduktion".

  • Janne Gleerup vil komme ind på, at der i det seneste års tid har været diskussioner om, hvorvidt vi arbejder for lidt eller for meget. Det har fyldt i den offentlige debat. Og rundt omkring på private og offentlige arbejdspladser afprøves en lang række forsøg med alternativ organisering af arbejdet i tid og rum. Det gælder f.eks. afprøvning af 4 dages arbejdsuge og mere fleksibel arbejdsorganisering. Hvad er baggrunden for den aktuelle debat, og hvad ved vi fra forskningen på området ift. fordele og ulemper ved nye arbejdstidsmodeller, som prøves af? Arbejdslivsforsker Janne Gleerup præsenterer indsigter og lægger op til debat.

    Janne Gleerup er lektor under forskningssektionen "Mennesker og Teknologi" på RUC. Hun forsker i moderne arbejdsliv og undersøger bl.a. muligheden for at udvikle et mere bæredygtigt arbejdsliv. Herunder hvordan vi kan indrette os anderledes i vores arbejdsliv bl.a. gennem alternative og mere fleksible arbejdsforhold.