PROGRAM F25
BIRGIT BUNDESEN taler om TBA
28.02.2025, kl. 16-18:15, Lokale: CSS 1.1.18
Beskrivelse følger.
KATRINE ZEUTHEN taler om PSYKOANALYSENS HJEMLØSHED. REFLEKSIONER OM IDENTITET PÅ DEN ANDEN SIDE AF UNIVERSITETET
14.03.2025, kl. 16-18:15, Lokale: CSS 1.1.18
“They are being encouraged to cram their notebooks with the latest studies that mostly will be forgotten by the time it comes to teach the next generation of students. Freud's enduring works will be ignored. Sometimes, students start their courses, expecting to learn about Freud. They will be rapidly disabused. Freud will be dismissed as an infantile pleasure, like thumb-sucking or cuddling soft toys. The mature, properly educated psychologist should grow out of such childishness” (Michael Billig, Freudian Repression, 2014, s. 2).
Er identitet et udgangspunkt, et resultat eller snarere en proces, og er begrebet så vagt og så sparsomt og sporadisk defineret i den psykoanalytiske litteratur, fordi begrebet fordrer, at identitet er et sammenhængende fænomen med et stabilt indhold og en klar afgrænsning, en forestilling, som ikke er psykoanalytisk per se? Er identitet snarere en illusion, men en narcissistisk og nødvendig illusion: at vi tror, vi har en identitet, som fremstiller os på en særlig måde over for os selv og for omverden, og som vi bilder os ind, at vi har fuldkommen kontrol over? Et jeg, der holder sammen på det hele, så at sige? Noget stabilt, som vi kan præsentere, uanset hvor, hvornår, og hvordan, vi præsenterer det, og for hvem? Det var Freuds opfattelse, at en samlende enhed som jeg’et er en illusorisk projektion ind i teorier om personligheden, som jeget på et vist tidspunkt i udviklingen ganske vist skaber af sig selv, men som ikke desto mindre er en narcissistisk vildfarelse. Derfor fastholdt Freud også, at den videnskabelige kvalitet ikke kun handler om selve resultatet af ens undersøgelse, men også om en blotlæggelse af de processer, undersøgelsen og behandlingen har fundet sted under. Denne transparens i forhold til den psykoanalytiske undersøgelse bliver til stadighed kritiseret – det betragtes som uvidenskabeligt, at forskeren finder det relevant at inddrage sig selv som værende en del af forskningsprocessen og dens resultater.
Med udgangspunkt i psykoanalytisk teori, metode og praksis vil forelæsningen reflektere over psykoanalysens plads – eller mangel på samme – på universitetet.
MONS BISSENBAKKER taler om TRANSKØNNETHED MELLEM MISTÆNKSOMHED OG BEKYMRING
28.03.2025, kl. 16-18:15, Lokale: CSS 1.1.18
Mons Bissenbakker vil komme ind på, hvad trans-teori er, og hvorfor har det været nødvendigt for transpersoner at vriste fortællingen om transkønnethed ud af hænderne på den psyko-medicinske diskurs? Hvilken betydning kan cis-normativitet have for den måde, hvorpå transpersoner mødes af læger og psykologer i behandlingssystemet, såvel som i samfundet mere generelt? I oplægget giver han en introduktion til trans-forskningens grundlæggende tanker og begreber. Gennem en diskurs- og kulturanalytisk tilgang diskuterer han implikationerne af den problematiserende tilgang, som transkønnethed ofte mødes med i den offentlige diskurs. Mons Bissenbakker ser på hvad det indebærer, at transkønnethed som udgangspunkt betragtes som noget, der naturligt kalder på mistænksomhed og årsagsforklaringer. Det vil sige, som symptom snarere end som en variation blandt et væld af måder at gøre køn på. Som vi skal se, kan selv meget omsorgsfulde og bekymrede behandlerdiskurser afspejle en ’hygiejnisk drøm om en verden uden transkønnede’.
RASMUS WILLIG taler om TBA
11.04.2025, kl. 16-18:15, Lokale: CSS 2.0.63
Beskrivelse følger.
LINE LERCHE MØRCK taler om PRAKSISFORSKNING OG MO(VE)MENT ETNOGRAFI MED TIDLIGERE BANDE/ROCKER-LEDERE
25.04.2025, kl. 16-18:15, Lokale: CSS 1.1.18
Line Lerche Mørck vil i forelæsningen tage udgangspunkt i forskningssamarbejdet med to tidligere ledende bande/rocker medlemmer, hvor hun vil diskutere, hvordan de gængse forståelser af forskersubjektivitet og videnskabelighedskriterier bliver udfordret, og hvordan hun har måtte udvikle nye situerede videnskabelige standarder for social praksis etik. Line vil dele, hvordan hendes medforskere har ændret deltagelse undervejs i deres 7-10 årige lange samarbejde, og i stigende grad deltager som medskabere af forskningens genstand, problemstillinger, tilgang og som medforfattere i eget navn.
Hun vil dele om etiske dilemmaer, muligheder og ændrede positioner i langvarig følgeforskning, hvor man kommer helt tæt på medforskerne.
FREDERIKKE SKAANING KNAGE taler om EN RE-TÆNKNING AF INTERVENTIONER I PPR GENNEM NYMATERIALISTISKE OG POSTSTRUKTURELLE PERSPEKTIVER
09.05.2025, kl. 16-18:15, Lokale: CSS 1.1.18
Frederikke Skaaning Knage vil i forelæsningen præsentere Julie, en pige på 12 år med massivt skolefravær og mistrivsel. Julie bliver mobbet, hun er ordblind og gennem hele sin skolegang bliver hun gang på gang hægtet af de forhandlinger om popularitet og inklusion, der foregår i klassen. Da hun i anden klasse og frem til nuværende femte klasse begynder at have mere og mere fravær, vælger man at indstille Julie til en pædagogisk psykologisk udredning, der skal vurdere hendes kognitive funktioner og hjælpe med at målrette skolens indsatser, så Julie ikke går glip af undervisningen. For Julie rammer indsatserne helt forbi det, der egentlig betyder noget.
Med teoretisk inspiration fra feministiske, poststrukturalistiske teorier og nymaterialistiske perspektiver tilbyder forelæsningen en alternativ måde at tænke interventioner på end den, Julie umiddelbart bydes, og end de typer af interventioner, man som psykolog har til rådighed i PPR-regi, der ofte involverer individuelle undersøgelser og standardiserede indsatser. På den måde er forelæsningen både et tilbud om at analysere komplekse sociale problemer inden for teoretiske perspektiver, men også at tænke videre med selvsamme perspektiver, når vi som psykologer arbejder med at udvikle indsatser og handlemuligheder for børn og unge.